De klassiske dyder er tilbage med mådehold som et centralt
begreb. Vi søger tilbage i historien efter velkendte kvaliteter og
værdier for at opnå tryghed i en grænseløs verden.
I denne kontekst tjener mådehold som en værdi, der hjælper med
at sætte rammer for vores liv, og er et udtryk for ønsket om at
genoplive traditionerne. At udvise mådehold har ydermere
signalværdi og definerer vores identitet som forbrugere.
Vi kræver langtidsholdbare produkter og produkter, der tilbyder
forbrugeren at indskrive sig i en historie. At spare er den nye
købsadfærd og kommer til udryk qua et polariseret forbrug med
enkelte basisting og få dyre objekter, man investerer i, som
understreger værdien af beskedenhed.
Funktion, reduktion, og enkelhed er kernen i vores forbrug. Vi
er tiltrukket af produkter og kommunikation, der tilbyder noget
funktionelt enten på et lavpraktisk plan eller på en mere abstrakt
måde.
Vi køber produkter på grundlag af et specifikt behov, og vi er
villige til at betale mere for brugbarhed og anvendelighed. Vi
forbruger ud fra en "færre, men bedre"-filosofi, og des større
brugsværdi, jo mere relevant er det.
Denne trend kræver øget fokus på kerneforretningen. Hvis du ikke
kan være first mover - så vær den bedste!