Dick Fosbury grundlagde teknikken bag Fosbury-floppet, som er den altdominerende teknik i højdespring den dag i dag.

Vend ryggen til

Mod, kreativitet og kompetencer

Dick Fosbury efterlod de måbende konkurrenter i chok, da han vandt olympisk guld i højdespring i Mexico City i 1968. Til massernes store forundring havde han som den første professionelle højdespringer kastet sig baglæns over stangen.

Da Fosbury nogle år tidligere begyndte at springe højdespring, var det en udbredt opfattelse, at man mest effektivt forcerede stangen ved at springe forlæns over med ansigtet nedad. Teknikken var svær at lære og kompliceret at udøve. Det fik Dick til at eksperimentere med at springe baglæns. Jo mere han trænede, des mere overbevist blev han om, at den nye metode virkede. Ikke nok med at teknikken var nemmere, han forbedrede samtidig sine præstationer væsentligt. På trods af omverdenens modstand var Dick overbevist om, at det nye spring var vejen til succes. Og han fik ret. I dag er "Fosbury floppet" den altdominerende teknik i højdepring.

Det tog Dick Fosbury 5 år at nå fra de første eksperimenter til guldmedaljen i Mexico City. 5 år med store visioner, hårdt arbejde og hele den etablerede atletikverden imod sig. Det krævede kreativitet at finde løsningen, og det krævede kompetencer at føre den ud i livet. Men det krævede også mod at vende vanetænkningen ryggen og følge sin egen overbevisning. Mod, kreativitet og kompetencer. Det er de tre værdier, vi i Carat mener, er forudsætningerne for at redefinere et verdensbillede.

CARAT - DANMARKS BEDSTE MEDIEBUREAU

(bureauanalysen MyImage, MyResearch 2012)

Til toppen

Share |
Share |

RELATEREDE

Top 5 relaterede artikler

MEST LÆSTE

Top 5 mest læste artikler